Kender du dit barns pædagog – ja ! Jeg var næsten i familie med dem :-)

Efter at har læst disse momsterbloginlæg  her og her og her ,måtte jeg da også fortælle min historie.

Kender og kender … Pædagogerne og jeg var da i familie eller tæt på 🙂

I 1987 aflever jeg mit første barn ,han var kun 5 måneder og mit hjerte blødte … Nå ,men jeg overlevet og det gjorde han også 🙂

I starten undret jeg mig lidt over denne institution … Den var integreret og havde børn fra 0 til 9 år, en meget stor institution med mange børn .. Da min søn startede, havde de lige åbnet en stue til helt små børn, så de var helt nye på det fælt .. Der var min søn og 2 andre børn, der var under 1 år og de var ved at indrette en stue, så de var ikke helt klare på de små, men det gik på bedste hippe/spejder maner … Midt i det store hus, med de mange børn sad pædagogen og forældre ved et stort bord, og røg smøger og drak øl .. Er I i chok ! for det var jeg … Det var et stort kollektiv, bare at man ikke boede og sov der. Jeg oplevet af og til en fuld pædagog .. Hvad der også var meget specielt var, at der var flere mænd end damer og at mange af dem ikke var uddannet pædagoger, det stod på i 1-2 år, så kom der nye regler (tror nogle forældre havde klaget) Nå ,men vi overlevet og jeg blev så glad for den institution, at jeg også satte mine tvillinger der ned i 1997, og min datter kom der ned i 2004 og min sidste søn i 2005. Jeg kom i det hus over 20 år ,det var mit andet hjem og jeg kendte de mennesker, der arbejde der ved navn, hvor de boede, og deres koner og kærester og mænd og deres børn og hvad de havde lavet før og jeg talt stort set med dem hver dag, sommetider sad jeg der en halv dag og hygge mig og fik en sludder .. Vi var en stor familie eller jeg var ..Tror ikke det var alle forældre, der fik det tætte bånd. I 2010 deromkring sluttede min tid i huset med de mange børn. Ok jeg indrømmer det jeg græd den sidste dag. .. Og nu startet så en ny tid, mit barnebarn skal starte i den i huset med de mange børn den  1 april og jeg glæder mig så meget, for jeg ved, der stadig er 3 af de voksne der er dernede fra den gang, og det ved jeg, for jeg har været ned, og sige hej sidste år fordi jeg savner dette stede.

kender

 

Omkring 1989, da min søn var omkring 3 år starter en ny voksen på min søns stue, hun var forhenværende frisør, og jeg taler super godt med hende, og det bliver sådan, at hun klipper min søns hår nede i børnehaven i arbejdstiden, og fik en lille skilling for dette .. så hyggeligt 🙂 Der har også været nogle voksne, som jeg ikke kunne så godt sammen med, men jeg har holdt en god mine og gemt det godt, for mine børns skyld, for at det ikke skulle gå udover dem … Tror ikke de fandt ud af, jeg ikke kunne lide dem, for de var så glad, når vi talt sammen og bagefter kunne jeg så gå ud og kaste op (ej bare en tale måde) .. Sommetider tog hele huset på koloni ,også de helt små ned til 2 år .. wow mine børn hjemmefra som 2 årig, og ved du hvad, de klaret det så flot alle sammen …
Der var altid mange fester med voksne og børn, og det var så hyggeligt og sjovt (uden øl) hehe ej der skete meget i det hus, og jeg ved mange forældre kun har godt at sige om denne intuition… Mine børn ser tilbage på et stede, de husker for noget godt, og glæden over at skulle se det igen når vores alle sammen Zoey pigen starter snart 🙂
snip snap snude – så er den historie ude – tip tap tønde – så kan en ny begynde …

Written by

// Helle // Bagsværd // Fem børn //

Skriv et svar